Professionel svensktolk fra Danmark

Konferencetolk betyder, at tolken er trænet og testet i at tolke på højniveau. Konferencetolk bruges til alle typer møder mellem professionelle.

En konferencetolk hyres per sprogretning. Hvis man skal bruge konferencetolk begge veje mellem svensk og dansk, hedder det retur. Det koster ikke mere – man skal bare huske at oplyse det.

Det afgrænser nemlig, hvem der kan løse opgaven. Det betyder også noget for tolkens forberedelse på emnet og dets specifikke terminologi.

Med min faste svenske tolkemakker arbejder vi hver sin vej, når der er lige meget tale, der skal tolkes fra svensk til dansk og fra dansk til svensk. På den måde tolker vi begge to til vores modersmål, som naturligt er vores stærkeste aktive sprog.

En dialogtolk arbejder begge veje. Her et det hele sprogparret svensk–dansk, du som kunde bestiller.

En dialogtolk bruges fx som polititolk og socialtolk. Dialogtolke arbejder vanligvis uden udstyr – men ved Sveriges domstole findes der faktisk udstyr til simultantolkning gemt i pultene.

En simultantolk tolker i realtid fra fx svensk til dansk, mens taleren taler. Det er den mest almindelige form for konferencetolkning.

Nogle dialogtolke er også i stand til at simultantolke. Så gør de det, når det passer ind i situationen.

Simultantolkning kræver særligt tolkeudstyr, hvis der er mere end to tolkebrugere. Det bedste er helt klart en tolkekabine, som kan bygges op i mødelokalet. Alternativet er hvisketolkeudstyr, som reelt er turguideudstyr. Det bør kun bruges til mobil tolkning – fx ved rundvisninger.

Hvisketolkning belaster nemlig tolkene meget mere og forstyrrer deltagerne. Det er, fordi salen og tolkningen slet ikke er lydisoleret fra hinanden. Man bør derfor ikke falde for fristelsen til at være nærig med udstyret.

Jeg kan som svensktolk skaffe jer et godt tilbud fra min faste leverandør Dansk Video Center (DVC) overalt i Danmark. Jeg hjælper jer med at afklare, hvad I har brug for. Og leverandøren sikrer, at det valgte udstyr fungerer i den konkrete mødesal og ikke fx støder på interferens.

Ja, jeg oversætter også tekster fra svensk, når det er det, kunden bestiller mig til. Jeg har oversat anklageskrifter for danske domstole igennem et tiår som godkendt polititolk. I samme periode oversatte jeg artikler fra svensk for Kristeligt Dagblad og andre danske aviser – og for magasiner som Kritik.

Mine allerførste opgaver som sprogarbejder var oversættelsen af svenske romaner til spansk for et bogforlag i Barcelona. Til dansk har jeg oversat flere krimier.

Min faste tolkemakker oversætter også skriftligt fra dansk til svensk – især juridisk stof.

Nej. Der er en udtalt mangel på svensktolke i Danmark. Derfor kan det give mening at hente en af tolkene ind fra Sverige, hvis man skal bruge to tolke. Især fra Skåne, hvor min svensk–danske tolkemakker bor.

En tolks domicil er dér, hvor tolkens rejse til og fra opgaven beregnes fra. Så hvis du booker mig som svensk konferencetolk i nærheden af København, har du ingen udgifter til rejsedag og transportbetaling, hotelophold og døgnets måltider.

Ikke ved danske domstole i fx erhvervsret. Retssproget er dansk ved Danmarks Domstole, og som advokat kan du ikke bare selv tolke for din klient.

Desuden er du næppe helt så god til svensk, som du selv synes. Du har brug for en ekspert til at bistå dig, så du kan fokusere på din egen opgave.

Og selv om du som arrangør af et medarbejderevent forventer, at dine ansatte forstår svensk, så kan du ikke regne med det. Også her er en svensktolk guld værd.

Selvsagt skal du som social sagsbehandler heller ikke fjerne folks børn uden at sikre dig, at du forstår dem, og de forstår dig. Også børnefangersystemet har brug for professionelle tolke – også mellem dansk og svensk.

Mangen en medarbejder er igennem tiden blevet bedt om lige at tolke ved en begivenhed for at spare firmaet nogle penge. Resultatet har været, at kommunikationen brød sammen, mødet blev noget rod, og medarbejderen fik et knæk.

Brug professionel tolk til dine møder med svensk.

Ja. Ud over svensk kan jeg simultantolke fra (ny)norsk, tysk, engelsk, spansk, catalansk.

Jeg startede som domstolstolk i Barcelona i 2002. Jeg tolkede mellem spansk og dansk, svensk, norsk og engelsk.

Da jeg flyttede tilbage til København i 2007, blev jeg godkendt polititolk i Danmark med svensk som et af mine fire fremmedsprog i det regi. Jeg fungerede også som dansk domstolstolk i Sverige – i hele Skåne og i Stockholm.

Jeg begyndte som svensk konferencetolk i 2010 og som svensk EU-tolk i 2012.

Jeg startede mit eget tolkebureau Tolkene.dk i 2011.

Ja. Jeg har en European Master in Conference Interpreting. Her lærte vi at være konferencetolk – både i tolkeformen simultantolk og tolkeformen konsekutivtolk.

Uddannelsen er ikke sprogspecifik. Man træner i to sprog og kan (som jeg) vælge også at tolke retur til et af dem. Senere kan man tilføje andre fremmedsprog, som man selv træner sig op i – især som passive tolkesprog.

Jeg er også uddannet i sprog og litteratur – og i udenrigsjournalistik.

Et aktivt tolkesprog er de sprog, som en tolk kan tolke til. Det er tolkens modersmål – for min del er det dansk. Og det er de fremmedsprog, som tolken er næsten lige så stærk i også under det massive pres, som tolkning udgør.

Konferencetolkning kræver et højere niveau end dialogtolkning. Derfor kan en tolk have et aktivt tolkesprog som fx domstolstolk, men kun passivt som konferencetolk. Det gælder mit arbejde som svensktolk.

Et passivt tolkesprog er et fremmedsprog, som tolken kun tolker fra og ikke til. Jeg har svensk som passivt sprog som konferencetolk og som litterær oversætter – men som aktivt sprog som dialogtolk i andre sammenhænge.

Hvis I har brug for konferencetolkning den anden vej fra dansk til svensk, hyrer jeg min faste makker. Hun er Sveriges bedste dansktolk.

I den Europæiske Referenceramme for sprog er A begynderniveau. Lige omvendt er det inden for konferencetolkning:

Her er A-sproget ens modersmål – i mit tilfælde dansk. Det vil altid være ens stærkeste sprog. Uanset hvor længe man bor i udlandet og taler andre sprog til hverdag.

B-sprog er andre aktive sprog, som konferencetolken tolker til – i mit tilfælde engelsk og spansk. Det er de sprog, jeg er tolkeuddannet i og universitetsuddannet i som filolog.

C-sprog er fremmedsprog, som tolken kun tolker fra – i mit tilfælde svensk, (ny)norsk, tysk, engelsk, spansk, catalansk.

Jeg har flere gange tolket svensk ved Danægs generalforsamling som konferencetolk. Jeg tog min svenske tolkemakker med mig, og så simultantolkede vi hver vores vej. Vi tolkede også hver vor vej mellem svensk og dansk som simultantolke for byggefirmaet Balder i Göteborg.

Jeg har tolket svensk mange gange som dialogtolk ved hovedforhandlinger i erhvervsret i landsretter og byretter over hele Danmark. Jeg har tolket svensk som dialogtolk for Rigspolitiet og i Østre Landsret og for Københavns Byret inklusive Dommervagten i et tiår.

Jeg har tolket fra svensk til dansk som simultantolk i Europaparlamentet og EU-rådet siden 2012. Jeg var svensk konferencetolk for Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Jeg er en af Nordisk Ministerråds tilkaldetolke med svensk.

Jeg var et akademisk overstimuleret barn med børnebøger på svensk, norsk og engelsk. Fx læste jeg Erich Kästner i svensk oversættelse. Det lagde grunden.

Så blev jeg selv litterær oversætter fra svensk for både bogforlag og aviser. Skriftlig oversættelse danner et godt fundament for mundtlig tolkning.

Jeg har taget alle de sprogkurser i svensk, som Studieskolen udbød. Også på niveauer, som sprogskolen ellers aldrig havde haft studerende til.

Det hjalp også at lære fleksibilitet i min sprogopfattelse. Det fik jeg af at bo i det tosprogede Catalonien. Her kommer man som spansktalende ikke uden om, at al offentlig kommunikation foregår på catalansk. Der er nogenlunde samme afstand mellem de to sprog som mellem dansk og svensk. Så kan man lære det.

Jeg arbejdede først i mange år som svensk dialogtolk i tre lande: Spanien, Danmark, Sverige. Det dannede grundlaget for også at blive svensk konferencetolk.

Jeg holder mit svensk ved lige ved at lytte til podcasts på svensk og se svenske serier eller bruge undertekster på svensk. Når jeg kommunikerer med min faste tolkemakker i Sverige, skriver og taler jeg på dansk, og hun gør det samme på svensk. Det er en metode til at holde ens passive sprog stærke.